Et hav af digitale teknologier på Den Blå Planet

caseleft

 

Den Blå Planet har et hav af digitale teknologier, der eksempelvis udgør: digital skiltning af arterne, way-finding baseret på beacon-teknologi, bevægelsessensorer der inddrager publikum i udstillingerne og en række små spil, som de besøgene kan udforske.

Det er ikke altid, at teknologier bliver anvendt som forventet. Det har været svært at få gæster til at anvende deres app, selvom de har lavet tiltag for at skabe opmærksomhed omkring den. Men gæsterne er tilfredse med den information, de kan finde på skilte, så de har mere lyst til at gå rundt med deres familie end at bruge en app.

Der går dog ikke altid fisk i den, i og med at Rasmus også fortæller, at de har haft stor succes med deres digitale skiltning – både fra deres eget og fra gæsternes perspektiv. Digitaliseringen har gjort det lettere og mindre omkostningsfuldt at opdatere information om arterne end med den analoge skiltning. Samtidig er gæsterne meget positive, da de let kan finde svar på de spørgsmål omkring arterne, som de måtte have.

Akvariet har også fokus på de mere legende teknologier. De anvender eksempelvis Kinect (en type bevægelsessensor) til, at publikum har mulighed for at interagere med en digital projektion af planton eller tage kontrol over en Cichlide, der skal forsvare sit territorie. Fælles for begge installationer er at de foruden at underholde de besøgende, også har et læringselement omkring fiskene.

Den Blå Planet er således fulgt godt med tendensen ved at implementere digitale teknologier i mange af deres udstillinger, hvilket synes at have et stort potentiale for at inddrage publikum i udstillingerne på nye, spændende måder. 

Se en demonstration af Den Blå Planets digitale teknologier i videoen.

 

caseright

Links

Invios hjemmeside
Deltag i vores side på LinkedIn
Feedback til brug af Invio match